Så er der høstbazar lørdag 11. september 2021

Skovsneglen afholder igen lørdag den 11. september kl. 13.00-16.00 den sagnomspundne Høstbazar. Der vil traditionen tro være boder med underholdning, popkorn og slushice, kaffe og kage m.m. Der vil med andre ord være aktiviter for alle store som små. Derudover vil der selvfølgelig være vores fantastiske amerikanske lotteri, hvor man kan vinde gaver fra vores storsindede sponsorer fra nær og fjern, som forældrene har samlet ind. Her er der traditionelt set mulighed for at vinde stort set alt mellem himmel og jord.

Høstbazaren er en god lejlighed til at snakke med sine gamle venner i Skovsneglen, og er samtidig en god lejlighed for kommende børn og forældre for at se, hvad Skovsneglen har at byde på.

Overskuddet fra høstbazaren går ubeskåret til at forsøde ungers tilværelse i Skovsneglen, når vi bl.a. gerne vil på hyttetur eller bondegårdsbesøg.

Så tag familie og venner under armen og kom til Høstfest i Skovsneglen!