Høstbazar lørdag 14. september 2019

Skovsneglen holder igen i år høstbazar, hvor alle interesserede er velkomne. Det er en sædvanlivis en hyggelig dag hvor tidligere, nuværende og kommende børn i institutionen samt familierne tilbringer nogle fornøjelige timer sammen. For en lille skilling kan du prøve et væld af aktiviteter i de forskellige boder. Der er samlet sponsorpræmier fra nær og fjern til det amerikanske lotteri, hvor du skal være uheldig for ikke at vinde en gave fra en af vores sædvanligvis mange fantastiske sponsorer. Som altid kan købes lidt at spise og drikke i Caféen på legepladsen.

Overskuddet fra Skovsneglens høstbazar går ubeskåret til at forsøde børnenes hverdag og gøre den endnu sjovere. Det kan enten være i form af nyt legetøj, til indretning af legepladsen, udflugter eller lignende.

Vi glæder os til at se alle til en sjov og festlig dag i Skovsneglen.

Indvielse af vuggestuens legeplads

previous arrow
next arrow
Slider

Så er vuggestuen nye legeplads blevet inviet med pomp og pragt. Efter at have kigget på de nye faciliteter i 14 dage, uden at måtte bruge dem, så var der stor tilfredshed med invielsen. Et er at det nu er muligt at bruge legepladsen og noget andet er de dejlige ting der fulgte med den officielle åbning i form af officiel snorreklipsceremoni, saftevand, pølser og store forkromede åbningstaler.

Ny legeplads til vuggestuen

previous arrow
next arrow
Slider

Skovsneglen har fået ny legeplads til vuggestuen. Det har længe været et ønske blandt både børn, forældre og medarbejdere, at få et dedikeret sted, hvor vuggestuen kan lege på deres egne præmisser. Legepladsen er blevet udviddet i samarbejde med Skovsneglens Støtteforening, som også har været med til, at finansiere den nye legeplads. En finansiering, der bl.a. muligøres via de mange sponsorater i forbindelse med den årlige høstbazar i september. Legepladsen åbnes officielt med en lille snoreklipsceremoni af ungerne omkring midten af marts, når græsset har bidt sig lidt fast.

I mål med legepladsudvidelsen

previous arrow
next arrow
Slider

 

Så kom vi i mål med legepladsudvidelsen. Der er lidt småting der udestår ift. selve udvidelsen, men ikke noget der ændrer på, at ungerne nu har fået lidt mere plads at røre sig på, når de er på hjemmebane. Vi har fortsat ansøgninger ude til bl.a. Nordeafonden, hvor vi håber vi kunne få bevilliget nogle ressourcer til indretning i efteråret, da det kan blive en forholdsvis tung post på institionens budget. Alt i alt et godt stykke arbejde, som har kunnet lade sig gøre ved at forældrene selv har lagt timer i arbejdet.

Legepladsen udvides

Vi er  i dag gået i gang med udvidelsen af legepladsen. Planen er at  vuggestuen får en legeplads, der er dedikeret de 0-3 årige. Vi har fået tilladelse af Vallø Stift til at udvide legepladsen og har i dag taget de første skridt. Over den næste uges tid vil der blive arbejdet videre med udvidelsen. Bestyrelsen og personalet har i samarbejde forsøgt at planlægge udvidelsen således, at det giver mindst muligt gene. Der er dog behov for lidt forståelse over evt. ændringer i programmet m.m. over den næste uges tid. Ændringerne inkluderer bl.a. , at vuggestue og børnehave mandag den 28. maj skal på bondegårdstur og at alle børn derfor skal afleveres inden kl. 9.00 og er hjemme kl. 15.00, så der kan arbejdes på området.

I næste uge skal der derudover parkeres på bagsiden af børnehaven og der vil være indgang via personlaindgangen, da den sædvanlige parkeringsplads er byggeplads i perioden fra mandag 28. maj forventet til og med fredag den 1. juni.

Legepladsen til vuggestuen vil i første omgang blive indrettet med de hidtidige legeredskaber. I løbet af efteråret vil legepladsen blive indrettet med nye redskaber. Blandt andet er Nordea fonden ansøgt om midler til indretningen, hvilket vi håber at have en afklaring omkring i starten af september.

Tak til de mange forældre der giver en hånd med. Jo flere timer vi selv kan lægge i arbejdet des mere kan vi bruge pengene på de ting der skaber en sjov hverdag for ungerne.