Sygdom og sygemelding

Når børnene er syge kan de naturligvis ikke komme i institution. Vi ser gerne, at I sygemelder jeres børn, så der kan tages højde for det i dagens program.

Af hensyn til barnets generelle velbefindende, skal barnet blive hjemme ved feber. Barnet bør også holdes hjemme, hvis det har svækket almen tilstand og ikke kan deltage på lige fod med de andre børn. Ift. sygdom henvises generelt til sundhedsstyrelsens sygdom og behandlingsvejledning, om smitsomme sygdomme hos børn og unge og Region Sjællands vejledning ift. syge børn og daginstitution, som kan findes HER

Ved sygdom opstået i institutionen kontakter institutionen forældrene. Derfor er det vigtigt, at forældre altid sørger for at Skovsneglen har opdaterede telefonnumre, at kontakte jer på.