Vuggestuen renoveres

Så er vi i gang! Vuggestuen er ved at blive renoveret. Det har sin charme at holde til i et gammel hus, men kræver også en god portion kærlighed og lidt mere end en spand maling, at få pudsen til at blive på stråvæggene. Derfor er vi i gang med at give vuggestuen den helt store tur med maling, lys, ventilation m.m. Vi har haft en arkitekt med på råd. Derfor får vi mere sammenhængende rammer, mere transparens og mere lys ind i lokalerne. Når vi er i mål med vægge, lofter og lyd installeres nyt inventar og legeredskaber. Både børn, forældre og pædagoger tripper spændt rundt og vi håber at være færdige i uge 18 eller starten af uge 19. Det bliver godt igen – og forhåbentligt bedre!